Grøn kardemomme er et af de mest aromatiske og dyre krydderier. Det går således under betegnelse: The Queen of Spices (mens sort peber har sat sig på kongetronen). De hele, tørrede frugter er ca. en centimeter lange og indeholder små sorte frø.
Grøn kardemomme tørres enten i solen eller i ovne. Sidstnævnte får herved en grøn farve, mens de soltørrede bliver mere gullige.
De anvendes enten hele eller åbnes, hvorefter frøene stødes til et fint pulver.
Tip: Når hel kardemomme skal i retten, kan du kvase dem forsigtig med den flade side af en kniv, så den ydre skal sprækker. Herved trænger alle krydderiets aromaer bedre ud i retten. Og du undgår (ved høj varme), at kapslerne popper og sprøjter varm olie ud af gryden.
Hvis man kvaser den hele kardemomme og kommer skallet med i maden, virker så ikke selve skallet noget trævlet eller sejt, når man tygger det? Jeg har altid taget frøene ud af kapslerne.
Mvh, Marianne
Hej Marianne
Jo, det kan blive en ganske trævlet omgang… Jeg kvaser dem som nævnt forsigtig med den flade side af en kniv, så den ydre skal lige akkurat sprækker, men forbliver hel – selv efter at de er godt udkogte. Man kan så vælge at ”spise udenom dem” eller at tage dem op, inden maden serveres. Og det er nok en god idé, hvis man får gæster på besøg, som ikke er vante til indisk mad.
De er temmelige kradse at tygge på.
I Indien er der dog mange, som tygger lystigt på dem, eftersom de renser tænderne og modvirker dårlig ånde!
Bh Thomas