Det er nu mere end 25 år siden, at jeg for første gang besøgte en indisk restaurant (Kashmir på Nørrebrogade i København). Jeg fik en Chicken Tikka Masala. Og den slog benene helt væk under mig.
Lige siden har jeg været på jagt efter opskriften på den perfekte Chicken Tikka Masala, og alle de andre klassikere. Jeg har brugt adskillige år på at perfektionere mine favoritretter… og på at vriste tips og hemmelige opskrifter ud af indiske mesterkokke og restauratører. Dem vil jeg nu dele med dig.
På denne blog vil jeg vise dig præcis, hvordan du gør og samtidig forsøge at gøre kunsten at lave indisk mad enkel.
Læs mere om hvordan og hvorfor her.
God madlavning!
Thomas
PS. Gå ikke glip af nye indiske retter og tips fra Spis indisk – Abonner og få opskrifterne leveret til din inbox.
PPS. Dette er en non-profit blog. Der er ingen skjult agenda eller markedsføring. Jeg modtager ingen kommissioner fra de leverandører, jeg henviser til. Det handler alene om at lave og spise fantastisk indisk mad.