Gule linser (Moong Dal)

Her er endnu en klassiker fra det indiske køkken, som er ekstrem let at tilberede, nærende (masser af protein, fibre etc.) og som smager fremragende.

Server retten med basmatiris.

Moong Dal, Gule LinserNogle noter:

A. Denne ret kaldes for gule linser (på engelsk: yellow lentils) på mange restauranter. Ligesom mange opfatter enhver ”dal” som en linseret. Men det er sådan set lidt af en vildfarelse.

I dette tilfælde så skal det således understreges, at ”moong” eller ”mung” dal rent faktisk er en bønne. Og for at gøre forvirringen total: så kender vi den i det traditionelle danske køkken som gule flækærter.

B. Der er flere indiske kokke, som mener, at dal ikke bør koges i saltet vand – at salten gør det sværere at udkoge linserne helt. Andre mener at dette er en myte. Jeg hører til sidstnævnte gruppe.

C. Nogle foretrækker at koge linserne til de går helt i opløsning og nærmest bliver til en tynd suppe. Jeg kan godt lide, at der er lidt tekstur tilbage.

Ingredienser

Rækker til 3-4 personer, alt efter mængden af tilbehør.

  • 240 gram yellow moong/mung dal (på dansk: gule flækærter)
  • 900 ml – 1 liter vand (mængden afhænger af grydens størrelse og hvor kraftigt, du koger linserne)
  • 1 ½ tsk. stødt gurkemeje
  • 1 tsk. groft salt
  • 3 spsk. vegetabilsk olie (fx raps- eller solsikkeolie)
  • 2 tørrede røde chilier
  • 2 tsk. spidskommenfrø
  • Ca. 1/8 tsk. stødt asafoetida (på dansk: dyvelsdræk, på engelsk: hing)
  • 4 fed hvidløg, finhakket
  • 2 rødløg, finthakket
  • 2 tomater, hakket

Tilsmagning

  • 4-5 cm ingefær, skrællet og finthakket
  • 2 spsk. hakket, frisk koriander
  • Saften af ½ – 1 citron
  • Mere salt

Forberedelse

1. Skyl linserne under rindende, koldt vand i en si. Hæld linserne over i en gryde med 1 liter vand.

Skyl de gule flækærter

2.  Skær blomsten ud af tomaterne og skær dem i grove stykker.

Skær blomsten ud af tomaterne

3. Hak tomater, løg, hvidløg, ingefær, og koriander

Hak tomater, løg, hvidløg, ingefær, og koriander

4. Pres saften fra en hel citron

Pres saften fra en hel citron

5. Afmål den stødte asafoetida (sælges i pakninger som vist på første foto nedenfor), spidskommenfrøene og chilierne

asafoetidaTørrede rød chili, spidskommenfrø og stødt asafoetida

Tilberedning

1. Bring gryden med linser i kog. Lad dem buldrekoge i et minut. Fjern skummet fra overfladen med en hulske, grydeske eller lignende.

Fjern skummet fra overfladen med en hulske eller lignende2015-02-07 17.37.26

2. Tilsæt den stødte gurkemeje og og salten. Rør rundt. Skru ned for varmen og lad gryden småkoge, med låget på klem. Linserne skal koge mellem 15-20 minutter, afhængig af varmen, indtil de er bløde og går i opløsning.

Stødt gurkemeje
Groft salt

3. Mens linserne koger, opvarmer du olien ved høj varme i en tykbundet pande eller stegegryde. Når olien er gennemvarm, tilsætter du allerførst den stødte asafoetida.

asafoetida
Rør rundt i et par sekunder, hvorefter du tilsætter de hele spidskommenfrø. Olien skal være så varm, at det begynder at syde omkring frøene, straks efter at de er kommet i olien. Varmen trækker smagsstofferne ud af krydderierne og optager dem i olien. Rør konstant. Hold fokus på panden. Steg spidskommen 10-15 sekunder, indtil de får en lidt mørkere farve, men ikke sorte (i så fald er de brændt på, blevet bitre og skal kasseres).

Tilsæt spidskommen
2015-02-07 17.51.03
Nu kommer du de tørrede, røde chilier på panden – vend dem et par sekunder i olien, hvorefter du skruer ned for varme (hvis du arbejder med en keramisk kogeplade og ikke gas eller induktion, så fjern panden fra blusset).

2015-02-07 17.51.20

4. Steg hvidløgene sammen med krydderierne ved medium varme under konstant omrøring, indtil de bliver gyldne (men ikke mørkere end det). Det kan tage mellem 20-60 sekunder, afhængig af varmen.

2015-02-07 17.51.47
Steg hvidløgene gyldne

5. Tilsæt løgene og steg dem 4-6 minutter, indtil de blive bløde og halvgennemsigtige. Modsat mange andre opskrifter på denne webside, så skal løgene ikke steges for længe og have en “mørk” smag.

Steg løgene til de bliver halvgennemsigtige

6. Tilsæt tomaterne og steg dem i ca. 3 minutter, indtil de bliver bløde.

2015-02-07 18.03.09

7. Hæld de kogte linser i gryden. Rør. Og bring den i kog.

Hæld linserne i gryden

Tilsmagning

8. Smag til med den hakkede ingefær. Modsat mange indiske retter, så (gennem)steges ingefæren altså ikke sammen med hvidløget og løgene, ved begyndelsen. I denne opskrift kommer du ingefæren i til sidst for at give retten en frisk kant. Du skal bruge mellem 4-5 cm, måske mere, afhængig af rodens tykkelse.

Kom finthakket frisk ingefær i tilsidst

9. Smag til med hakket frisk koriander

smag til med hakket frisk koriander

10. Smag til med citronsaft. Du skal bruge mellem en halv til en hel citron, afhængig af hvor syrlige dine tomater er.

Smag til med citronsaft

11. Rør og smag eventuelt til med mere salt

Smag tilsidst til med salt