At blende små mængder ad gangen

Du har brug for at kunne male mandler og andre nødder – og at blende dem sammen med vandholdige ingredienser som fx hvidløg, ingefær, krydderurter.

Udfordringen er her, at det ofte er ret små mængder, som skal blendes, når du laver en pasta eller marinade til en enkelt eller få portioner. Problemet er, at mange af de vestlige køkkenmaskiner ganske enkelt ikke kan få fat, hvis der blot er en mindre mængde i skålen.

En stavblender kan bruges til en del af opgaverne. Du kan også gå på jagt efter en minihakker, som har knivene monteret meget tæt på skålens bund. Men ofte vil det stadig være nødvendigt at spæde til med en del vand for at knivene kan få fat.

(NB: Anvend ikke din krydderikværn eller kaffemølle til nødder eller vandholdige ingredienser.)

I Indien er maskinerne naturligvis designet efter behovene i det indiske køkken.

På billedet ser du fx en indisk Mixer-Grinder, der som navnet antyder er en blanding mellem en blender og en hakker, og som leveres med forskellige størrelser blenderskåle.

Indisk Mixer Grinder

Det er en genial maskine, der kan klare ethvert behov. Jeg kan ikke anbefale den nok. Du kan sagtens lave indisk mad uden denne maskine, men når først du har prøvet den…

Jeg overvejede tidligere at importere dem til Europa. Men de kan i dag købes online.

Modellen på billedet, Premier Super-g Mixer Grinder, som jeg også selv har, kan bl.a. købes via Amazon.co.uk*

Et par kommentarer til lige netop denne model: Du får brug for en strømadapter (fra engelsk hun til dansk han). Motoren er ekstrem kraftig. Indholdet piskes rundt i beholderen med en kraft, som kan få låget til at flyve af. Så pres låget ned med den ene hånd, mens maskinen kører. Der ingen sikkerhedsforanstaltninger: Låget kan fjernes under drift. Maskinen er altså ikke for børn.

*) Jeg skal igen understrege, at jeg ikke modtager kommissioner etc. fra de leverandører, jeg henviser til.

 

Speak Your Mind

*