Hvilken type og størrelse gryde?

Du har brug for en tykbundet gryde, som fordeler varmen ligeligt.

En traditionel kinesisk wok (der er lavet af et tyndt materiale) er ikke velegnet til indisk madlavning, da mad der skal steges langsomt over længere tid ofte vil ende med at hænge fast i wokken og brænde på.

Men en massiv wok af fx støbejern fungerer fint.

I Indien anvendes en kadhai (også kaldet en karahi), som er en mellemting mellem en wok og en gryde. Bunden er rund, men siderne er stejlere end wokkens sider. Du kender den sandsynligvis allerede fra de indiske restauranter, hvor en curry ofte serveres i en lille kadhai.

Til madlavning bør diameteren dog være på mellem 25 og 30 cm. De findes fx både i støbejern eller aluminium med kobber i bunden (se fotos nedenfor), hvilket begge sikrer en god varmefordeling.

Karahi af støbejern      Karahi med kobberbund
Du kan købe en kadhai/karahi meget billigt online (fx hos www.spicesofindia.co.uk, som sælger bl.a. ovenstående modeller).

Hvis du har et gasblus, vil jeg anbefale dig straks at købe en karahi!

På Spisindisk.dk illustrerer jeg opskrifterne med en støbejernsgryde fra Le Creuset, der har en diameter på 28 cm. (ikke mindst da den hvide emalje i gryden er velegnet til at tage fotos, hvor du bedre kan se, hvad der sker i gryden).

Det er en anden glimrende løsning. Men igen: vælg ikke for lille en gryde, specielt hvis du steger kød med ben på.

En Le creuset gryde af støbejern til indisk madlavning

 

Comments

  1. Nanna says

    Hej Thomas
    Kan en almindelig stegegryde anvendes?

    • Thomas Rohde says

      Hej Nanna

      En tykbundet stegegryde går fint. Det vigtige er, at størrelsen passer til mængden af mad. Er gryden for lille er det svært at stege den enesartet.

      Bh Thomas

Skriv et svar til Thomas Rohde Annuller svar

*